Min fødselsoplevelse - 3 fødsel.

Min mand

Rigtigt mange har spurgt om min mand og jeg, om vi stadig er sammen mv. Da medierne har lækket diverse historier. Jeg vælger bevidst ikke at kommenterer på det, og har faktisk bedt min mor om ikke at udtale sig heller, men af én eller anden grund vil hun ikke helt lytte til mig, og udtaler sig alligevel.

Først og fremmest skal man se på det hele billede.. Min mand og jeg har været gift I over et år, og har været sammen I to et halvt år.. Vi har fra dag ét været sammen, altså boet sammen, og det kan skabe en masse gnidninger. Både min mand og jeg har problemer med kommunikation, og har det med at føle os angrebet, så derfor brænder vi mange gange sammen under diskussioner og skænderier, hvilket mange par kan opleve.

I Marts valgte jeg at tage en pause og fraflytte til et motel.. Dels for selv at få noget luft, og dels for at give min mand noget luft.. På samme tid har vi jo min mor boende, hvilket heller ikke umiddelbart er sundt, da hun har lidt svært med grænser og hvad der er appropriate og ikke, dvs. At hun ofte blander sig I vores sager, blander sig I samtaler mv. Og hvor det selvfølgelig er okay, hvis vi alle sidder og taler om noget som alle kan komme med input til, så er det jo ikke skide fedt når man diskutere noget om ens ægteskab, hvordan man opdrager sine børn og lignende.
Jeg har derfor valgt for nu I hvertfald at få min egen lejlighed (vi skal alligevel være ude af vores bolig om tre uger, da vores kontrakt udløber), gå I parterapi og almindelig terapi hver I sær og forsøge at arbejde på os selv, og vores ægteskab inden vi flytter sammen igen. Min mand har svært ved det, og det kan jeg naturligvis godt forstå, for det er heller ikke nemt for mig, men jeg tror på at det I sidste ende forhåbenligt vil give pote og at vi kan finde sammen igen som et stærkere par.

Indtil da, ser vi hinanden som regel dagligt, og forsøger at pleje vores ægteskab. Vi forsøger at behandle vores forhold som vi ville hvis vi lige var fundet sammen, altså som nyforelskede. Vi går ud sammen, laver mad til hinanden, og gør små ting for hinanden, og allerede nu er det hele blevet markant bedre. Vi ér atter nyforelsket, og nyder hinanden på et helt andet plan end før hvor vi trak os fra hinanden.

Så nej.. Vi er ikke blevet skildt og det bliver vi heller ikke. Vi er sammen, vi er mand og kone og vi er et team som vi hele tiden har været. Vi elsker hinanden ubetinget, og jeg vil uanset hvad der sker fremtidigt elske min mand. Vi har to små unikke og smukke børn sammen, iog jeg vil til evighed være dybt taknemmelig for dem og ham.

3 kommentarer

  • Marianne Jensen

    Det bedste råd ville være om din mor flyttede, du skal huske din mand er ikke gift med hende men med dig og de har haft gnidninger før og en dag går det galt ,. Husk i kan sagtens se din mor men bare på en anden måde, held og lykke fremover til jer alle

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helena

    Lyder skønt for jeg 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Puk

    Tænker i lyder som rigtig mange andre par som har små børn. Men hvor er det fantastisk i arbejder på at få tingene til at fungerer. I virker udadtil som et godt par og er sikker på at i kun vil stå stærkere sammen i fremtiden. De bedste tanker herfra. ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min fødselsoplevelse - 3 fødsel.