Min mand

Når man ikke kan vende sig til at være mor

Advarsel, grafisk billede!

 

Pyha, der er bare nogen gange hvor man ikke kan vende sig til at være mor.

I dag var sådan en dag… Min søn har noget voldsomt udbrud af øh noget.. Vi kan ikke finde ud af om det er arp eller noget andet hud irritation, men hans hovedbund er dækket i sårskorpe, og vi ville derfor tage til en urgent care for at få det tjekket.. Jeg får sat Hayden i vikle og får gjort Hope klar, og går ud for at tisse af inden vi går (der er ikke så langt, så vi ville lade bilen stå, spare det benzin og få lidt motion) og lige pludseligt hører jeg airconditionen sige en mærkelig lyd og Hope skrige op. Jeg flyver over til hende, og hun står med hånden i vejret og blodet stående ud af fingeren, så jeg får vildt flashback til da jeg selv klemte min lillefinger af i en dør, og begynder desperat og febrilsk at steppe rundt med Hayden i viklen og Hope på armen, inden at jeg kaster hende over i armene på min mor, og ringer 911.

Ambulancen kommer efter cirka 2 minutter, og der er ikke bare to men 7 mennesker der kommer ind og kigger på hende, kigger på air conditionen (fordi den er farlig og ikke dækket til som den faktisk skal) og vurdere om hun skal en tur til tjek. Blødningen er her stilnet af, men hun har ondt og vi er lidt bange for at den er brækket.. Vi er stadig heller ikke sikre på hvor dybt hun har skåret sig og vi skal derfor ind til et tjek på skadestuen.. Så min mor går med Hope ned i ambulancen, jeg bliver og ammer Hayden og kører så afsted til skadestuen som heldigvis ikke ligger mere end 10 minutter fra os.

Da jeg ankommer har hun allerede fået en stue, og er på det de kalder fast track, som jeg er ret sikker på er for børnepatienterne.. Herovre har de jo designeret børne hospitaler, og så har de skadestuer hvor de modtager børn, men det er ikke alle steder hvor de kan tage børn, da det ikke er på alle sygehuse de har børnelæger. De har her bestilt en røngten for at tjekke om den er brækket da hun græder hysterisk hver gang at de røre ved den (hvem ville ikke det?)….

Heldigvis ser røngten fin ud, og hun har ikke skåret sig så dybt så hun har brug for sting, så det meste er ´´bare´’ chokket, Hope havde selvfølgelig næsten glemt det hele da vi skulle gå, men mor her er scarred for life (spøg til side lol).

 

Sådan nogle ting som disse, gør det ekstra svært en gang imellem at være mor.. Ingen ønsker at se sine børn i smerte, og ingen ønsker at se sine børn bløde.. Heldigvis havde hun ikke skåret sig super dybt, men hun kunne jo i princippet været kommet meget mere til skade.. Så de næste par dage skal såret holdes luftigt og rent og så må vi sørger for at der forhåbenligt ikke går infektion i.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min mand